La Marmotte er et af de store gran fondo, hvor deltagerne kører hvad der svarer til en stor bjergetape i en grand tour. 175 km. 5.000 højdemeter. 4 store bjergtoppe. Mål på toppen af Alpe d’Huez.
Løbsdatoen er sidst i juni eller først i juli, så sandsynligheden for høj varme er stor.
For mange er varmen en lige så stor udfordring som løbets distance og topografi. Det gælder ikke mindst os nordboere, som kun sjældent kører i høj varme.
La Marmotte 2025 var en af de varme udgaver. I bunden af Alpe d’Huez viste termometeret 35-38 grader. Allerede på næstsidste stigning var temperaturen tæt på 30 grader.
527 af løbets 4.829 deltagere udgik ifølge resultatlisten, og varmen er nok en del af forklaringen. 51 af de udgåede var i øvrigt danskere.
Men det var ikke alle, der blev ramt af varmen. Her er lidt om en rytter, der med gode forberedelser gennemførte La Marmotte i en flot tid.
RYTTEREN
Der er tale om en dansk mand +50 år med 8 års træningshistorik indenfor cykling.
Hans træningsindsats har været ganske betydelig de sidste 3 sæsoner, så udgangspunktet var godt.
Jeg vil ikke gå i detaljer med hans træningsprogram, men der har været en del træningsture og motionsløb med distancer omkring 200 km, ligesom der også er kørt en række licensløb.
VARMETRÆNING
Rytteren har udført en betydelig mængde varmetræning siden begyndelsen af maj. Dels for at blive bedre til at håndtere varme, dels for at øge sin hæmoglobinmængde.
Vi har ikke haft mulighed for at måle på hæmoglobin, så vi ved ikke om det lykkedes af øge mængden af hæmoglobin. Forskning peger på en forventet stigning omkring 3%.
Til gengæld viser hans træningsdata, at han blev mere resistent overfor varme i løbet af perioden med varmetræning.
CORE-sensor
Varmetræningen blev udført med en CORE-sensor, som giver indsigt i hvor belastet rytteren er af varme.
Under varmetræning skal det være svært at komme af med varmen. Derfor udføres varmetræning med masser af tøj på eller i et lokale opvarmet til minimum 30 grader Celsius.
Når man anvender CORE-sensoren, får man estimeret et niveau for, hvor belastet man er af varme. I løbet af perioden med varmetræning skulle der mere og mere til, for at varmebelastningen var så stor, at der var træningseffekt. Det medførte, at varigheden af varmetræningerne måtte forlænges.
Rytteren havde sin CORE-sensor på under La Marmotte. Data fra sensoren viser, at rytteren på intet tidspunkt var belastet af varme i en grad, så der var risiko for at det påvirkede hans performance negativt. Rytteren havde samme oplevelse.
Den maksimale varmebelastning i La Marmotte var som forventet på Alpe d’Huez. Varmebelastningen var dog markant lavere end det vi har set under varmetræning.
Et kig på wattfilen viser også, at rytteren formåede at holde de forventede wattniveauer – faktisk lidt mere – på samtlige stigninger. Havde rytteren været plaget af varme, ville det næppe være muligt.
ENERGI OG VÆSKE
En sidste vigtig del af rytterens forberedelse handler om energi og væske. Vi havde inden løbet lavet en plan for hvor meget energi og væske, der skulle indtages, og den plan formåede rytteren at holde sig til.
Han havde 900 gram kulhydrat med i form af gel og energidrik, og det blev indtaget. Selv når vi tager forbehold for, at 10% af energien går tabt, fordi det bliver i gelposen eller kommer på fingrene eller andet, så lander vi omkring 110 gram kulhydrat pr. time.
Når man indtager så meget energi, er det vigtigt, at væskeindtaget er tilsvarende stort. Ellers bliver kulhydraterne ikke optaget hurtigt nok og der er risiko for maveproblemer. Også her formåede rytteren at holde planen.
TILFREDSHED MED RESULTATET
Alt i alt var det en meget fin præstation, og rytteren var også tilfreds. Det er min vurdering, at rytteren på dagen ikke kunne have gjort noget anderledes, som ville have forbedret præstationen nævneværdigt.
Du kan læse mere om varmetræning her.
Hjælp til din cykeltræning
Et træningseftersyn hos Mensch Maschine er en let, fleksibel og prisvenlig måde at få hjælp til at blive en stærkere cykelrytter.
Det er en samtale om din cykeltræning, og du kan se frem til konkrete anbefalinger til cykeltræning for de næste 3-6 måneder.
Uanset om du er på højt niveau eller ny i sporten, kan du få glæde af et træningseftersyn.
Inden samtalen bliver der kigget på den træning, du har lavet, ligesom du inden samtalen oplyser hvad du gerne vil tale om.
Et træningseftersyn foregår som en video- eller telefonsamtale.
Undervurder ikke betydningen af smidighed
Mangel på smidighed koster watt, fart og komfort. Læs også om sammenhængen mellem smidighed og performance her.
