FTP er formentlig det mest anvendte parameter, når cykelryttere set over en bred kam måler deres niveau. Det er der flere grunde til.
For det første er FTP et væsentligt parameter for alle discipliner inden for cykling bortset fra sprint og bmx.
FTP og lignende begreber som Critical Power og FTP markerer alle overgangen fra intensitet, hvor udtrætning sker langsomt til intensitet hvor udtrætning sker hurtigt. Er intensiteten blot 10% under FTP sker udtræt markant langsommere, end når intensiteten er 10% over FTP.
Det siger sig selv, at jo hårde du kan træde i pedalerne uden at blive udtrættet, jo højere er dit niveau.
For det andet er FTP godt til at fastlægge træningszoner ud fra. Vi ved jo, at der i nogen grad er sammenhæng mellem tilpasninger fra træning og den relative intensitet i forhold til FTP.
Vil du f.eks. arbejde med dit tempoområde, så har du en idé om, hvor hårdt du skal arbejde for at blive bedre, når du kender dit FTP-niveau.
Endelig er det let at teste sit FTP-niveau. Du behøver ikke avanceret udstyr eller besøge et testlaboratorium. En wattmåler, en cykelcomputer og evnen til at pace en all out effort på mindst 20 minutter er hvad det kræver. Det er overskueligt for de fleste.
Er det tilstrækkeligt blot at se på FTP?
Det korte svar er nej. Blot at se på et parameter er for endimensionalt. Der er brug for et mere holistisk syn på en rytters kvaliteter. Hvad enten formålet er at vurdere rytterens aktuelle niveau, eller komme med input til et træningsprogram.
FTP er væsentligt, men det er ikke mere væsentligt end flere andre parametre.
Power profil, VO2max, Critical Power, Compound Score
Når jeg skal vurdere en rytter kigger jeg på en række parameter. Først og fremmest kigger jeg på samlede power profil. Dvs. hvor mange watt rytteren kan træde over alt fra 1 sekund til flere timer. FTP er blot ét punkt på den kurve.
En power profil kan bl.a. afsløre rytterens aktuelle niveau, ligesom den er et vigtigt input til hvilken type træning, der har størst chance for at give en ønsket fremgang.
Dernæst kigger jeg på rytterens træningshistorik. Hvor mange år har rytteren trænet; hvor mange timer; hvordan har rytteren trænet; hvilken udvikling har der været.
Jeg kigger også på parametre som Critical Power, W’, VO2max, FTP, modelleret FTP, funktionel reservekapacitet, Compound Score, og pulstal. Det er mestendels parametre, som bliver udledt af wattfiler, og de bidrager på forskellig vil til at tegne en nuanceret profil af rytteren.
Hvis en rytter har fået foretaget laboratoriemålinger, så kigger jeg selvfølgelig også dem.
Critical Power
Critical Power (CP) er et begreb, der de senere år er blevet mere anvendt. Ikke mindst på professionelle og semiprofessionelle hold.
CP er ligesom FTP et udtryk for den højeste intensitet, der kan arbejdes ved, hvor udtrætning ikke sker i løbet af få minutter. Mens FTP er et begreb målrettet ryttere uden stor indsigt i træningsfysiologi, kommer CP fra træningsfysiologien.
Om CP i praksis er “bedre” end FTP kan nok diskuteres. Begge begreber er modeller, som kan ramme plet eller ved siden af.
Beregningen af CP er anderledes end FTP – typisk bruger man 2-4 maxtest over 2-20 minutter som datagrundlag. F.eks. 3, 6 og 12 minutter. Jeg ser altid på 4 max test med varighed fra 2 eller 3 minutter til 12-15 minutter.
I praksis – set fra rytterens side – er forskellen mellem Critical Power og FTP beskeden. Ofte ligger Forskellen mellem Critical Power og FTP inden for 5% eller mindre.
Det kræver som nævnt flere test at beregne CP, og det tiltaler ikke alle ryttere. For ryttere, der kører cykelløb, vil det som regel ikke være nødvendigt at køre test i løbssæsonen. Wattfiler fra cykelløb er tilstrækkeligt.
Modelleret FTP
Modelleret FTP (mFTP) er en tredje måde at beregne FTP på, som jeg også kigger på. mFTP udleder FTP fra power duration kurven og kræver ikke en specifik test. Til gengæld er dens validitet afhængig af, at træningsdata har høj kvalitet. Dvs. at der skal være nogle efforts i området 8-30 minutter, som er kørt all out eller meget tæt på.
I eksemplerne herunder svinger “tærskelniveauet” (en upræcist samlebetegnelse for udtryk som FTP, CP, mFTP m.fl.) op til 5% alt efter hvilken model, der anvendes.
Når tærskelniveauet fastlægges som et gennemsnittet af de 3 modeller, afviger det max. 2.5%. En så beskeden forskel har ingen betydning i praksis.
Udsving i dagsform og usikkerhed fra wattmåleren har midst lige så stor betydning.
Rytterens eget input
Endelig vil jeg altid inddrage rytterens subjektive input, når jeg vurderer en rytter. Betydningen af rytterens input kan ikke overvurderes. Træningsdata uden kontekst vil i mange tilfælde forstyrre billedet og føre til fejltolkninger.
Når en rytter performer under forventet niveau eller ikke responderer som forventet på en træningsplan, så er det vigtigt at vide, om det skyldes træningen eller andre omstændigheder. Det kunne være manglende søvn, forkert kost, stress fra job, hverdagsstruktur eller andet.
Der er stor forskel på, om problemet skyldes træningen eller andre omstændigheder.
Derfor er det altid en god idé at kommentere på sin træning. I TrainingPeaks kan du rate din oplevelse af træningen, lige som du kan skrive en kommentar. Det er guld værd, når et træningsforløb skal evalueres og et nyt sættes sammen.
Hjælp til din cykeltræning
Et træningseftersyn hos Mensch Maschine er en let, fleksibel og prisvenlig måde at få hjælp til at blive en stærkere cykelrytter.
Det er en samtale om din cykeltræning, og du kan se frem til konkrete anbefalinger til cykeltræning for de næste 3-6 måneder.
Uanset om du er på højt niveau eller ny i sporten, kan du få glæde af et træningseftersyn.
Inden samtalen bliver der kigget på den træning, du har lavet, ligesom du inden samtalen oplyser hvad du gerne vil tale om.
Et træningseftersyn foregår som en video- eller telefonsamtale.