FTP – functionel threshold power – er formentlig det mest anvendte parameter, når cykelryttere set over en bred kam måler deres niveau. Det er der flere grunde til.
For det første er FTP – og beslægtede begreber som Critical Power og MLSS – relevant for alle discipliner inden for cykling bortset fra sprint og bmx.
FTP, Critical Power, MLSS markerer alle – på forskellig vis – overgangen fra intensitet, hvor udtrætning sker langsomt til intensitet hvor udtrætning sker hurtigt. Når intensiteten er 10% under FTP, sker udtræt markant langsommere, end når intensiteten er 10% over FTP.
Det siger sig selv, at jo hårde du kan træde i pedalerne uden at blive udtrættet, jo højere er dit niveau.
For det andet er FTP velegnet til at fastlægge træningszoner ud fra. Især for ryttere under eliteniveau.
Endelig er det let at teste sit FTP-niveau. Du behøver ikke avanceret udstyr eller besøge et testlaboratorium. En wattmåler, en cykelcomputer og evnen til at pace en all out effort på mindst 20 minutter er hvad det kræver. Det er overskueligt for de fleste.
Er det tilstrækkeligt blot at se på FTP?
Det korte svar er nej. Blot at se på et parameter er for endimensionalt. Der er brug for et bredere og mere holistisk syn på en rytters kvaliteter. Hvad enten formålet er at vurdere rytterens aktuelle niveau, eller komme med input til et træningsprogram.
FTP er væsentligt, men det er ikke mere væsentligt end flere andre parametre.
Power profil, VO2max, Critical Power, Compound Score
Når jeg skal vurdere en rytter kigger jeg på en række parameter. Først og fremmest kigger jeg på samlede power profil. Dvs. hvor mange watt rytteren kan træde over alt fra 1 sekund til flere timer. FTP er blot ét punkt på den kurve.
En power profil kan bl.a. afsløre rytterens aktuelle niveau, ligesom kan give et input til hvilken type træning, der har størst chance for at give en ønsket fremgang.
Dernæst kigger jeg på rytterens træningshistorik. Hvor mange år har rytteren trænet; hvor mange timer; hvordan har rytteren trænet; hvilken udvikling har der været.
Jeg kigger også på parametre som Critical Power, W’, VO2max, FTP, modelleret FTP, funktionel reservekapacitet, Compound Score, og pulstal. Det er mestendels parametre, som bliver udledt af wattfiler, og de bidrager på forskellig vis til at tegne en nuanceret profil af rytteren.
Har en rytter har fået foretaget laboratoriemålinger for nylig, så kigger jeg selvfølgelig også dem.
Critical Power
Critical Power (CP) er et begreb, der de senere år har fået en renæssance. Ikke mindst på professionelle og semiprofessionelle hold.
CP er ligesom FTP i praksis udtryk for den højeste intensitet, der kan arbejdes ved, hvor udtrætning ikke sker i løbet af få minutter. Mens FTP er et begreb målrettet ryttere uden stor indsigt i træningsfysiologi, kommer CP fra træningsfysiologien.
Om CP i den praktiske verden er “bedre” end FTP kan diskuteres. Begge begreber er modeller, som kan ramme plet eller ved siden af.
Beregningen af CP er anderledes end FTP – typisk bruger man 2-4 maxtest over 2-20 minutter som datagrundlag. F.eks. 3, 6 og 12 minutter. Jeg ser altid på 3-4 max test med varighed fra 3 minutter til 20 minutter.
I praksis – set fra rytterens side – er forskellen mellem Critical Power og FTP beskeden. Ofte taler vi om en forskel på ganske få procent forskel.
Det kræver som nævnt flere test at beregne CP, og det tiltaler ikke alle ryttere. For ryttere, der kører cykelløb, vil det til ikke være nødvendigt at køre test i løbssæsonen. Wattfiler fra cykelløb er tilstrækkeligt.
Modelleret FTP
Modelleret FTP (mFTP) kommer fra TrainingPeaks universet. mFTP udledes fra power duration kurven og kræver ikke en specifik test. Til gengæld er dens validitet afhængig af, at træningsdata har høj kvalitet. Dvs. at der skal være nogle efforts i området 5-30 minutter, som er kørt all out eller meget tæt på.
mFTP beregnes ud fra de seneste 90 dages wattfiler, og er fra januar 2026 blevet tilgængeligt i TrainingPeaks for betalende profiler.
I eksemplerne herunder svinger “tærskelniveauet” (en upræcist samlebetegnelse for udtryk som FTP, CP, mFTP m.fl.) op til 5% alt efter hvilken model, der anvendes.
Når tærskelniveauet fastlægges som et gennemsnittet af de 3 modeller, afviger det max. 2.5%. En så beskeden forskel har ingen betydning i praksis.
Udsving i dagsform og usikkerhed fra wattmåleren har midst lige så stor betydning.
Rytterens eget input
Endelig vil jeg altid inddrage rytterens subjektive input, når jeg vurderer en rytter. Betydningen af rytterens input kan ikke overvurderes. Træningsdata uden kontekst vil i mange tilfælde føre til fejltolkninger.
Når en rytter performer under forventet niveau eller ikke responderer som forventet på en træningsplan, så er det vigtigt at vide, om det skyldes træningen eller andre omstændigheder. Det kunne være manglende søvn, forkert kost, stress fra skole/job, hverdagsstruktur eller andet.
Der er stor forskel på, om problemet skyldes træningen eller andre omstændigheder.
Derfor er det altid en god idé at kommentere på sin træning. I TrainingPeaks kan du rate din oplevelse af træningen, lige som du kan skrive en kommentar. Det er guld værd, når et træningsforløb skal evalueres og et nyt sættes sammen.
Hjælp til din cykeltræning
Er du klar til at blive en stærkere cykelrytter – men mangler du overblikket?
Et træningseftersyn er en enkel, fleksibel og prisvenlig samtale, hvor vi sammen sætter retningen for dine næste 3-6 måneder på cyklen.
Uanset om du er på højt niveau eller ny i sporten, kan du få glæde af et træningseftersyn.
Inden samtalen bliver der kigget på den træning, du har lavet, ligesom du inden samtalen oplyser hvad du gerne vil tale om. F.eks. hvis du skal deltage i et event.
Du får konkrete træningsanbefalinger inkl. øvelser med fra samtalen.
Et træningseftersyn foregår som en video- eller telefonsamtale.