Spring til indhold

Zwift med Mensch Maschine

Vintertræning med Mensch Maschine er et 6 ugers træningsforløb, der er målrettet motionsryttere, som vil bygge grundform og FTP-niveau i de kolde måneder.

Forløbet indeholder 4 ugentlige træningspas på Zwift. Samt 2 udendørs træningspas, der kan supplere eller erstatte noget af den indendørs træning. Eller udelades.

Zwift meetup hver torsdag

Som en del af forløbet kan du deltage i et Zwift meetup. Det er torsdag kl. 18.00, og vi kører den workout, der er i programmet. Første gang 3. februar.

Sådan ser det ud, når programmet er loadet og meetup er ved at begynde

Guide til Zwift meetup

Her kan se, hvad du skal gøre for at deltage i et meetup og hvordan du loader dagens træningsprogram.

1. Du skal acceptere invitationen til meetup i Zwifts companion app. (Du kan kun inviteres, hvis du følger Bo Kamstrup på Zwift).

2. Log på Zwift og klik Ride. Det er ligegyldigt, hvilken rute du vælger.

3. Nogle minutter før meetup begynder, kan du joine meetup. Du vil enten se knappen Join meetup i nederste venstre hjørne på din skærm, eller der dukker en boks op midt på skærmen.

4. Når du har joinet meetup, skal du loade træningsprogrammet. Det er vigtigt, at du joiner meetup FØR du loader træningsprogrammet.

Du loader træningsprogrammet ved at vælge menu i nederste venstre hjørne. Vælg herefter workouts i dialogboksen. I en ny dialogboks finder du træningsprogrammet i mappen TrainingPeaks Custom Workouts. Vælg programmet og klik på Workout. Til sidst klikker du på Back.

Nu kommer du tilbage til mødested for meetup og træningsprogrammet er loadet. Workout begynder automatisk på det officielle starttidspunkt for meetup.

I videoen herunder kan du se, hvordan du gør.

Discord

Der vil være instruktion til Zwift meetup. Det sker over radio app’en Discord, som kan hentes til alle tlf., tablet og laptop. Deltagerne får tilsendt invitation til kanalen.

 
Del med en ven