Spring til indhold

Wattsboard

For nylig gjorde en af mine kunder mig opmærksom på et nyt site, Wattsboard, hvor du kan monitere din wattbaserede cykeltræning.

Træner du efter watt, og vil du gerne følge din udvikling uden at nørde, så er Wattsboard et glimrende alternativ til f.eks. TrainingPeaks og Golden Cheetah.

Logikken er den samme, som i TrainingPeaks. Dvs. at du slipper for at sætte dig ind i et nyt begrebsunivers. Sådan som du f.eks. skal, hvis du benytter portalen Xert.

Prisen er aktuelt 1/3 af et TrainingPeaks abonnement. US$ 40/år eller UD$ 5/måned. Du kan prøve Wattsboard gratis i 30 dage.

Wattsboard synkroniserer med Strava, så du skal ikke bruge ekstra tid på at uploade din træning.

3 fordele ved Wattsboard

  1. Brugeroplevelsen er rigtig god. Med Wattsboard får du alene den mest nødvendige funktionalitet og intet andet. Du slipper for at blive fristet til at fortabe dig i detaljer, som du egentlig ikke interesserer dig for.
  2. Det grafiske design er virkelig godt. Enkelt og luftigt. Det understøtter, at der mht. funktionalitet er skåret ind til benet.
  3. Du kan sætte performancemål. F.eks. kan du sætte dig et mål om, hvor mange watt eller watt/Kg du skal have trådt over X sekunder senest en given dato.

Alternativt kan du lade Wattsboard komme med nogle bud på performancemål, som det med afsæt i dine træningsfiler vurderer er realistisk for dig at nå i løbet af de næste 30 dage.

3 begrænsninger ved Wattsboard

  1. Som nævnt er Wattsboard ikke nær så omfattende et analyseværktøj som TrainingPeaks, Xert, Golden Cheetah m.fl. Vil du nørde er Wattsboard ikke avanceret nok.
  2. Du har ikke mulighed for at købe en træningsplan eller have dialog med en coach via Wattsboard.
  3. Muligheden for at lave en fremadrettet træningsplan eksisterer for nuværende ikke. Wattsboard er et værktøj, som er godt at kigge bagud med.

Du finder flere tip til din cykeltræning her.


Træningseftersyn

Træningseftersyn er en let måde at få hjælp til din cykeltræning. Du har en samtale med coach om din træning. Du får svar på spørgsmål som:

  • Hvad gør du rigtigt?
  • Hvad skal du gøre anderledes, hvis dit niveau skal være højere?
  • Hvor meget kan du løfte dit niveau?
  • Hvad kræver det af træningstid?
  • Hvordan skal træningstiden bruges?
Læs mere om træningseftersyn her
Del med en ven