12 ugers træningsforløb med start i november 2022. Zwift, landevej, gravel
Vil du ramme foråret i rigtig god grundform og med et godt FTP-niveau?
Har du brug for et fleksibelt træningsprogram?
Så er Vintertræning med Mensch Maschine noget for dig.
Du kan lave al træning på hometrainer, eller du kan kombinere med landevej og gravel.
Indendørs træninger kan afvikles på Zwift eller fra en cykelcomputer.

VÆLG MELLEM TO PROGRAMMER
- Base og FTP
Her får du en solid base, som du kan bruge, hvis du skal køre race eller grand fondo i sommerhalvåret. Eller bare vil ramme foråret i rigtig god grundform. Langt de fleste intervaller er med intensitet under FTP. - Base’n race
Vil du være knivskarp i e-race og samtidig lave base til 2023 sæsonen, skal du vælge Base’n race. I forhold til Base og FTP er der mere træningstid med intensitet over FTP. Der er programlagt et ugentligt race i fra uge 3 i programmet.
TRÆNINGSDAGE OG TIDSFORBRUG
Du skal kunne cykeltræne 3-5 dage om ugen. Programmerne indeholder 3 ”obligatoriske” træninger samt 2 ”valgfrie” træninger. Du kan køre træningerne på de dage, der passer dig.
Indendørs træninger har en varighed på cirka 60 min. og kan forlænges efter behov. Udendørs træninger har en varighed på 1.5-4 timer afhængig af dit niveau.
En styrketræningsrutine, du kan lave hjemme uden brug af udstyr, er inkluderet. Rutinen varer 20 min. og bør laves 2-4 gange om ugen.
TRÆNINGSFORM
Indendørs træninger er et mix af strukturerede workouts og fartleg. Strukturerede workouts har mange skift i intensitet. Det giver variation og gør træningen mere realistisk.
Indendørs træninger med fartleg kan f.eks. køres som et group ride på Zwift.
Udendørs træninger består af en kombination af klassisk zone 2 træning, intervaller i zone 3 og 4 samt fartleg. De kan køres på landevej eller gravel.
Der er progression i træningen. Dvs. at træningen gradvis bliver mere belastende i løbet af de 12 uger.
FÆLLESTRÆNING PÅ ZWIFT HVER TORSDAG
Du kan deltage i fællestræning på Zwift hver torsdag (bortset fra 29. december). Vi kører den træning, der er i træningsprogrammet. Det vil sige en struktureret workout eller fartleg. Fartleg kan f.eks. bestå i at vi efter god opvarmning kører nogle bakker med godt pres og til sidst et race.
Der er instruktion over Discord til fællestræning.
SAMTALE MED COACH
Inkl. i forløbet er en 30 min, samtale om din træning med Head coach Bo Kamstrup.
WEBINAR OM CYKELTRÆNING
Du har mulighed for at deltage i et 60 min. webinar om træningsplanlægning. Her får du input til hvordan, du kan sammensætte din træning efter 12 ugers forløbet. Webinaret finder sted en hverdagsaften i november.
PRIS OG PRAKTIK
Kr. 1.095 inkl. moms.
Programmet leveres via TrainingPeaks. En gratis profil er tilstrækkelig.
For at deltage i fællestræning, skal du tilmelde dig Mensch Maschine Cycling Club på Zwift.
TILMELDING OG SPØRGSMÅL
Ring 22 420 430 eller send en mail.
Videopræsentation
Onsdag 26. oktober kl. 19.30 afholdes en kort videopræsentation, hvor du kan stille spørgsmål til forløbet.
Link til videopræsentation her
GIV DIN CYKELTRÆNING ET EFTERSYN
Book en samtale, om det der er vigtigt for din træning lige nu. Få svar på spørgsmål som:
- Hvad gør du rigtigt?
- Hvad skal du gøre anderledes, hvis dit niveau skal være højere?
- Hvor meget kan du løfte dit niveau?
- Hvad kræver det af træningstid?
- Hvordan skal træningstiden bruges?
Læs mere her.
