Træningsophold for cykelryttere

Du møder erfarne trænere når du rejser med Mensch Maschine

Alle rejseaktiviteter er sat på pause pga. Coronavirus.
Det er uvist, hvornår de genoptages.

Mensch Maschine tilbyder træningsophold for cykelryttere. Vi arrangerer både åbne træningsophold og ophold for grupper. For mere info om ophold for lukkede grupper – virksomheder, netværk og klubber – klik her.

Åbne træningsophold 2020

Calpe – 21-26. januar (afviklet)
Andalusien/Sierra Nevada – marts (aflyst)
Mallorca – april – (aflyst)
Priorat – september (aflyst)
Andalusien/Sierra Nevada – september (uvist)

Fra træningslejre til social cykling

Nogle træningsophold er deciderede træningslejre henvendt til cykelryttere, der har lyst til at træne ganske meget og indimellem meget hårdt. Det er typisk ryttere, som har et eller flere løb, som de træner til. På træningslejrene køres individuelle intervaller, watttest og cykelløbsintervaller.

Træningslejrene foregår i en afslappet atmosfære. Der er både tid til kaffestop og til at være social. Vi tilbyder individuel sparring, grundig instruks og har plads til at tage individuelle hensyn.

På andre træningsophold er cyklingen mere social. Her handler det mest om at have nogle gode oplevelser i et lækkert terræn. Du kan give gas på stigninger, hvis du har lyst, og du kan også få et kursus i nedkørselsteknik. Vil du hellere rulle i komfortzonen, så gør du det.

Nogle af vores træningsophold er en mellemting mellem træningslejr og social cykling.

Niveauet på de åbne træningsophold er som oftest fra gennemsnitlig motionsrytter og opefter. Deltagerantallet ligger på 8-20 ryttere.