Vi var på træningslejr i Calpe i Valenciaprovinsen sidst i janaur med et hold motiverede cykelryttere. To coaches og 19 deltagere. Niveauet hos deltagerne spændte fra gennemsnitlig motionsrytter til meget stærke licensryttere i veteranklasserne.

Udover træning fik deltagerne også oplevet  den særlige stemning, der opstår, når en stor del af verdenseliten er samlet på et lille område for at træne igennem.

Grunden til at så mange vælger at træne omkring Calpe er, at man har europas bedste vejr til cykling i de koldeste måneder. Masser af solskinstimer, nærmest ingen nedbør og tocifrede temperaturer. Plus et godt terræn og en velfungerende infrastruktur.

Sikkerhed for cyklister har høj prioritet

Tanken bag denne vintertræningslejr var at køre mange timer og holde lidt igen med intensiteten. Sådan at vi fik stort overload fra træning uden at køre os helt i hegnet.

Selv en relativ kort periode med markant større træningsvolumen end normal er effektiv til at løfte dit formniveau, bl.a. fordi det giver stor variation i din træning.

Min konklusion er, er det var overraskende at opleve at forholdvis få intensive og vel-tilrettelagte dage på cykel så markant kan rykke på din form. Jeg har virkelig fået lyst til at gå til stålet i 2019. Det har været fedt at opleve.

Peter Leegaard (deltager på træningslejren)

Og der blev kørt godt med timer. For head coach’s blev det til lige over 19 timer i sadlen fordelt på 4 lange og 1 kort dag. Træningsstress 953 TSS. Antal højdemeter 7.400. Længste stigning 16,7 km (5 %).

Der var naturligvis lagt et træningsprogram med både intervaller og fartleg. De fleste intervaller blev kørt på 5% stigninger og forinden blev der givet instruks om intensitet og oplevet anstrengelsesniveau. Det gjorde det forholdsvis enkelt at finde sit tempo og sin rytme .


På turens rulledag var vejret rigtig godt.


 

Sol og gode ben


 


Spanske U23 ryttere på Coll de Rates

 


Mallorca april 2019

Næste mulighed for at komme med ud at træne er april på Mallorca. Denne tur er både for dig, der vil træne mange timer og for dig, som synes der skal være tid til andet end cykling.

På turen til Mallorca er det lettere at give det sociale aspekt mere plads end på turen til Calpe. Bl.a. fordi turen forløber over flere dage.

Læs mere om turen til Mallorca her. Du er også velkommen til at ringe 22420430 og høre nærmere.