Spring til indhold

Sådan bliver du en mentalt stærkere cykelrytter

  • af
  • 7 min read

Cykelløb er udfordrende

Intensiteten, varigheden, vejret, terrænet, faremomenterne m.m. gør cykelløb til en udfordrende affære. Som regel er cykelløb udfordrende på mere end én måde.

En ting er, at du bliver fysisk udfordret. Noget andet er de mentale udfordringer. Mest presset er du, når du bliver udfordret fysisk og mentalt på samme tid.

Som f.eks. når der bliver kørt kontra på dit udbrud og du sidder i rødt felt. Du skal meget hurtigt overtale dig selv til at holde ved, ellers bliver du sat. Det handler mere om hovedet end benene.

Eller når du på et stort bjerg godt brugt passerer et skilt, der fortæller dig, at der er 7 km til toppen. Det kræver vilje at holde ved, for det er så let at få ubehaget til at forsvinde. Du kan bare stoppe med at træde, så bliver alt godt igen.

De høje bjerge udgør en særlig mental udfordring, som du kan forberede dig på
De høje bjerge udgør en særlig mental udfordring, som du kan forberede dig på

De fleste vil nikke genkendende til, at de mentale udfordringer kan være de vanskeligste at overkomme. Det er også dem, man husker. Erindringer om fysisk smerte fortager sig hurtigt.

Når du bliver presset ud af din komfortzone er det rigtig svært, og du har brug for at mobilisere mental styrke.

Du kan blive mentalt stærkere både gennem fysisk træning; ved at være bevidsthed om dine tankemønstre, når du er presset; og ved hjælp af små trick, der kan flytte din opmærksomhed væk fra de negative tanker.

Her er et par tip til at øge din mentale styrke som cykelrytter.

Din cykeltræning skal udfordre din komfortzone

Det er et meget fortærsket udtryk, at du skal ud af din komfortzone for at udvide den. Det er også en lidt barsk tilgang til forandring. I hvert fald hvis man tager den bogstaveligt.

At komme ud af sin komfortzone betyder jo, at man skal ud i (meget) stressfyldte situationer med alt hvad der følger med.

Det virker for nogle. Men for mange er det for voldsomt. For dem er det en bedre vej at lave mindre men løbende justeringer af cykeltræningen. Jeg kalder det at udfordre sin komfortzone.

En lille justering kan f.eks. være at træne bare en smule på landevejen i vinterhalvåret i stedet for at køre al træning indendørs.

F.eks. havde jeg for nylig en samtale med en ung talentfuld og ambitiøs rytter og hans far omkring vintertræning.

Træning i al slags vejr gør dig mere modstandsdygtig
Træning i al slags vejr gør dig mere modstandsdygtig

Rytteren trænede ikke udendørs om vinteren, og faren henviste bl.a. til min blog, hvor jeg taler varmt for indendørs træning, fordi det er så effektivt.

Mit svar var, at med drengens talent og ambitionsniveau, så skulle han af flere årsager henlægge noget af sin træning til landevejen i vinterhalvåret. Bl.a. for at blive mere komfortabel med at køre løb i koldt vejr.

For der er ingen tvivl om, at rytteren har potentiale til at køre på højt niveau som U19 rytter. Og her kører man altså landevejsrace i begyndelsen af marts i Belgien.

I temperaturer som meget vel kan være éncifret. Brostenene i Flanderen er udfordrende nok i sig selv, så man skal ikke udfordre sig selv yderligere ved ikke at være vant til at performe i kulde.

Træn i terræner, der ikke er dit foretrukne

En god måde at styrke dit forsvar overfor ukomfortable situationer er at træne i terræn, som udfordrer dig mentalt.

Jeg har i mange år været træner i en klub for licensryttere. Til mange medlemmers irritation har jeg tit bedt dem om at køre intervaller på de mest kuperede strækninger vi har omkring København. Og gerne 2-3 timer inde i træningspasset, hvor de ikke er 100% friske. Bl.a. for at presse dem mentalt.

Intervaller er altid hårde, og når de placeres i et terræn, hvor det er svært at holde en jævn rytme og hvor gennemsnitsfarten ikke er så høj, så er det en ekstra mental udfordring.

Er du typen, der har svært ved at køre intervaller i side- og modvind, så prøv at prøv at køre flere intervaller i side- og modvind. Efter en tid vil du helt sikkert være mere komfortabel i situationer med masser af vind, og det vil øge din mentale styrke som cykelrytter.

Flyt dit fokus fra det destruktive

Når de negative tanker tager over, så bliver de fysiske og mentale udfordringer uoverstigelige. Du kan sidde i et felt og have det hårdt og have negative tanker. Det øjeblik, hvor de negative tanker får overtaget, er løbet formentlig slut for dig.

For hvis du tænker, at du bliver smidt af viften i sidevinden, ja så er det nok det der sker.

Nogle gange er det meget lidt, der skal til, for at trænge de negative tanker i baggrunden. Det er ret banalt, men er du bevidst om, at de hårdeste og afgørende momenter i cykelløb som regel er kortvarige, så har du en stor fordel.

Du kan sidde på en af de sidste pladser på viften og lide. Og tænke at det ikke varer længe, før du eksploderer. Prøv i stedet at tænke på, at ingen – heller ikke de forreste på viften – kan holde til at køre max i ret lang tid af gangen. Det får en ende. Hold ud og hold ved. Det slutter om lidt. Når først feltet er knækket, så bliver det mere udholdeligt, og det er så meget sjovere at sidde i forreste gruppe.

De høje bjerge

De høje bjerge kan være mentalt udfordrende i en kategori for sig selv. I hvert fald hvis du kører efter at nå toppen på en bestemt tid. Andre gange er det udfordrende nok blot at skulle til toppen.

Det tager en time eller mere at køre et stort bjerg, så du har rig lejlighed til at diskutere projektets rimelighed med dig selv. Og masser af muligheder for at give op.

Jeg har flere gange haft motionsryttere med ret beskedent atletisk niveau med til de mest kendte cyklebjerge i Europa. De kom alle op. Nogle brugte lang tid på det, og de var stærkt udfordret undervejs.

Et par gange har jeg set ryttere være så presset, at det var på kanten af, hvad jeg ville tage ansvar for, men det endte heldigvis lykkeligt.

Den mest pressede rytter jeg til dato har oplevet, havde jeg en snak med både før og efter turen op af bjerget. Vi vidste godt, at det ville blive hårdt. Heldigvis tror jeg ikke, at rytteren selv var klar over, hvad det vil sige at bestige et af Europas hårdeste bjerge med en vægt på næsten 120 Kg.

Jeg havde bl.a. udstyret ham med nogle små greb til at trænge de negative tanker i baggrunden. Og de havde hjulpet.

F.eks. havde han siddet og talt tråd. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og forfra. Han havde talt til 8  hundredvis af gange. En meningsløs handling i sig selv, men det hjalp ham til at holde de negative tanker i baggrunden, og det var medvirkende til, at han kom til toppen.

Du finder flere træningstip her.

Del med en ven