Spring til indhold

Så let kan du undgå at tage på i julen

  • af
  • 2 min read

Et nyt studie fra Birmingham Universitet har set på, om man med en beskeden intervention kan motivere mennesker til at ændre adfærd, så de ikke tager på i juletiden.

Det kan man!

I et forsøg blev deltagerne inddelt i 2 grupper. Interventionsgruppen blev opfordret til at veje sig mindst to gange om ugen og til at registrere udviklingen i deres vægt.

Ligeledes blev interventionsgruppen vejledt om gode kostvaner, herunder energiindhold i julemad.

Interventionsgruppen blev også oplyst om, hvor meget motion der skal til for at forbrænde typisk julemad.

Kontrolgruppen fik udleveret en pjece med generel information om sund levevis men ingen vejledning i øvrigt.

Forsøget stod på november 2016 til januar/februar 2017 og igen i samme periode året efter. Forsøget havde deltagelse af 272 voksne med et BMI over 20. Interventionsgruppen og kontrolgruppen var lige store. Kvinder var overrepræsenteret.

Interventionsgruppen blev i gennemsnit 130 gram lettere, mens kontrolgruppen i gennemsnit tog 370 gram på. Vægttabet var ikke statistisk signifikant, men det var forskellen på udviklingen i vægten i de to grupper.

Dermed blev det konkluderet, at selv en beskeden intervention kan motivere os til at træffe sundere valg.

Resultatet bør ikke overraske. For det er mange gange set, at når vi fokuserer på én ting, så ser vi også en positiv udvikling der. Det gælder vægttab, træning og meget andet.

Studiet er for nylig publiceret i det ansete britiske tidsskrift BMJ.

Hjælp til din cykeltræning

Med et træningseftersyn får du en snak om hvilken træning, der er mest hensigtsmæssig for netop dig. Du får en skitse til hvordan du skal prioritere din træning de næste måneder, sådan at du opnår den udvikling, du ønsker. Læs mere her.

Du finder flere artikler om cykeltræning her.

Del artiklen med en ven.

Del med en ven
Tags: