Cykling for virksomheder og netværk

Mensch Maschine har siden 2014 hjulpet virksomheder og netværk til gode cykeloplevelser.

Vi kan levere en komplet løsning eller de dele af en løsning, som I har brug for hjælp til.

Eksempel: Relationsudviklende tiltag/netværkscykling

Vi har gode erfaringer med at arrangere relationsudviklende tiltag, hvor en virksomhed inviterer samarbejdspartnere til at deltage i sociale cykelsportsarrangementer.

Det kan f.eks. være træningssamlinger eller en rejse til en kendt cykeldestination, hvor der prøves kræfter med et kendt bjerg eller cykles socialt i inspirerende omgivelser. Evt. krydret med faglige eller andre aktiviteter.

Eksempel: Virksomheder søger inspiration i bjergene

Vi har med succes arrangeret ophold i bjergrige omgivelser for virksomheder. For virksomhederne var formålet dels at styrke sammenholdet blandt medarbejderne eller lederteamet via en god og tilpas udfordrende cykeloplevelse.

Når man har kæmpet sig gennem en passende fysisk udfordring, får samhørigheden ofte en ny dimension.

Men man havde også en forventning om, at det at være fysisk aktiv i uvante og meget smukke omgivelser ville give inspiration til nye ideer og tanker, der kunne styrke forretningen på en anden måde end et seminar i vante kontoromgivelser.

Foto: Pau Casanova Pique. @dronerd_priorat

Vi tilbyder

Indholdet i B2B cykling sammensættes efter jeres behov. Indholdet kan spænde fra at arrangere et ophold med alt hvad det indebærer til træningssamlinger for en grupper eller individuel træning med opfølgning.

Specialdesignet tøj og en visuel identitet til projektet kan også leveres via partnere, hvis det ønskes.

Mensch Maschine kit

Mensch Maschine og partnere kan stå for hele eller dele af jeres arrangement. Ønsker I selv at stå for den overordnede koordinering af projektet, tilbyder vi værdifuld sparring.

Ring 22420430 for yderligere information og referencer.

Send en mail - eller bliv ringet op