Andalusien og Sierra Nevada

NY DATO 29. september – 4. oktober 2020

Denne tur skulle være afviklet i marts, men blev udskudt pga. Coronavirus.

Er du vild med at cykle i bjerge?

I samarbejde med Proceres Cykling / Thomas Alstrup arrangerer Mensch Maschine et ophold i Andalusien og Sierra Nevada sidst i marts 2020.

Du får 4 hele dage på rammen, og der er stort set kun bjergkørsel på programmet. Der er ml. 2-3.000 højdemeter om dagen, så du skal være i fornuftig grundform hjemmefra.

Du finder tre udvalgte Stravasegmenter her, her og her.

De daglige distancer ligger på cirka 100 km bortset fra dag 2, hvor du kan vælge mellem 100 km og 170 km.

De to første dage har vi base ved kysten øst for Malaga. Vi kører i bjergene tæt på kysten, og du skal forvente nogle temmelig stejle passager.

På dag tre cykler vi fra kysten op til Sierra Nevada og indlogerer os på et nyt hotel. Din bagage bliver fragtet i bil og står klar til dig, når du ankommer.

Dag 4 kører vi et loop i Sierra Nevada. Her kan du forvente en naturoplevelse af de helt store i den rene og knas tørre bjergluft, som Sierra Nevada er kendt for. Vi kommer op i 1.500 m.o.h., når vi er længst oppe. Evt. op til 2.000 m.o.h. alt efter temperatur og energiniveau.

Træningen

Fordi terrænet er så krævende, vil der være få strukturerede intervaller i forhold til hvad du måske kender fra træningsophold med Mensch Maschine.

Har du mod på at give max gas på udvalgte stigninger og evt. køre watttest, så er der rig mulighed for dette. Der er hver dag planlagt stræk, som er velegnet til intervaller og test.

Vil du hellere køre alle 4 dage som grundtræning og medium – altså uden alt for høj puls – så er det også muligt. Vi er to guider på turen og har mulighed for at dele os i to grupper.

Som det altid er tilfældet, når du rejser med Mensch Maschine, vil du også på denne tur have mulighed for at sparre med kompetent træner og få feed back på din performace, herunder wattfiler.

Tilmelding og pris

Der er åbent for tilmelding til denne tur. Der udbydes 20 pladser.

Pga. af det ændrede tidspunkt foreligger der ikke en pris på turen. Den kommer snarest muligt.

Inkluderet i prisen er:

  • 4 dage med guidede cykelture
  • 5 overnatninger. De første 3 nætter i ferielejligheder i Maro ved kysten, som deles af fire. De sidste 2 på hotel i Lanjaron i Sierra Nevada, hvor du kan vælge ml. eget og delt værelse.
  • Morgenmad og aftensmad
  • Transfer i bus fra Malaga lufthavn
  • Transfer i bus fra Sierra Nevada til Malaga lufthavn
  • Der er plads til cykelkufferter i bussen

Fly er ikke inkluderet.
Ønsker du at leje cykel er det muligt. Cykler leveres og afhentes af udlejer.

Turen udbydes af Proceres Cykling. Mensch Maschines head coach Bo Kamstrup deltager som guide og træner.

Du er velkommen til at ringe 22 420 430 for yderligere info.

Du kan læse mere om turen hos Proceres Cykling, hvor du også kan tilmelde dig.

Del med en ven.