Alpenbrevet er et stort motionscykelløb i Schweiz, som køres sidst i august.
Den længste distance er 276 km. Her skal rytterne over 5 bjergtoppe og forcere ikke mindre end 7.000 højdemeter.
To stærke motionsryttere, som jeg har haft i forløb med henblik på La Marmotte, valgte at udnytte den gode form til også at køre Alpenbrevet.
Begge kom godt igennem på trods af en defekt, som tog så lang tid at udbedre, at de var i fare for at misse en tidsgrænse. Men som så mange gode historier endte det lykkeligt.
Tilmed havde de overskud til at filme lidt undervejs. Det kan du se i denne video 🙂
Her er deres beretning om løbet og træningen
Hej Bo,
Nu da jeg så dit indspark på Facebook i lørdags, ville jeg da lige give lidt feedback primært omkring turen. Men også ift. til hele træningsforløbet op til.
Ift. til træningsforløbet, så kørte vi tit derude på ruten i lørdags og snakkede om, at vi var vildt presset. Men samtidig mindede vi os selv på, at hvis vi bare holdt os til de wattzoner vi havde snakket med dig om i ugen op til, så skulle vi nok vi komme igennem. For vi vidste, at formen den var der. Også selvom ugerne op til havde været præget af tunge ben.
Det at vide inderst inde, at formen er der og arbejdet er gjort, var meget betryggende. Nu skulle man bare ‘ud og nyde det’, hvilket gjorde at det blev en helt fantastisk tur.
Derudover så har hele forløbet fra november, da vi startede, og så indtil nu gjort at man har haft samme betryggende følelse. At holder man sig til den plan vi løbende har lagt, så kan det aldrig gå helt galt.
Og selvom man skulle rende ind i sygdom, eller andet, så bliver planen bare justeret. Sådan at man rammer sine prioritetsløb i bedst mulige form.
For mig, betyder den tryghed i at vide at formen nok skal indfinde sig, samtidig at jeg ikke har stresset over ikke at være på cyklen hele tiden. For hvem oplever ikke, at man altid lige kunne køre et ekstra interval, en time mere, eller en ekstra dag i ugen?….I do!!
Jeg sagde til mig selv i lørdags, at den der tur ville jeg ALDRIG køre igen. Men men men, mon ikke man på et tidspunkt kommer på bedre tanker! 🙂
Om det bliver næste år, eller først i 2018 må tiden vise. Uanset så kommer jeg helt sikkert ind og besøger dig igen. Men indtil da, så skal jeg lige slappe lidt af og have et par restitutionsuger!! 🙂
Tak for denne gang – vi snakkes…
Mvh,
Thomas